fredag den 14. januar 2011

Smilet, det kommer.

Smilet er begyndt at komme frem igen, kan man mærke energien boble i mig. Efter en hel uge hvor jeg har dovnet for det groveste. Missede aftensmad, møder osv. Da vi ikke har haft timer, pga projekt. Men kan begynde mærke min energi. Jeg tror, du er ved at være glemt, men inderst inde er du stadig. Jeg må bare vidre i livet, isteden for at sidde fast i det "gamle hul". Jeg har verdens bedste støtte her på det sidste, jeg har de mest fantatiske venner!

Venskab er som at tisse på sig selv: Alle kan se det, men det er kun dig, der kan føle den varme det bringer.

Jeg vil mest sige tak for til Caroline, du har fået mit humør helt op og ringe idag. Tak fordi du støtter mig, det er vildt dejligt. Jeg tager stadig dagene som de kommer. Jeg tror snart om længe, du er helt væk! Du fyldte sååå meget indeni, men kan snart ikke huske din stemme. Det er faktisk lidt dejligt, du får hvad du ønskede. At jeg skulle glemme dig, nu får du endelig din vilje. Jeg vil komme vidre i mit liv, se fremad og ikke tilbage. Det er trods alt fremtiden du skal redde og ikke fortiden. Jeg ser frem til de næste dage, måske skal jeg være sammen med Caroline, eller bare en. Jeg vil ikke bruge min weekend, på ikke en skid. Fredagen er okay til at slappe af men de næste dage, vil jeg lave noget.

Nyd dagen som den kommer.

Jeg vil føle kærligheden et helt specielt sted, der hvor få har ramt. Jeg tror stadig at det kommer, en dag. Men det må tiden vise, jeg ved ikke hvad jeg føler fortiden. Der er så meget der fylder, uddanelse, projekt, kærlighed osv. you known,¨vi er kun teenager og vi har hele livet foran os. Os selvom vi skal gøre det alene eller sammen med én. Jeg vil håbe, jeg kommer til at gå det meste af mit liv igenmen sammen med mine venner og måske kæreste. Jeg vil ikke være alene, jeg prøver stadig at holde kontakt til mine venner, selvom jeg er der hvor jeg er. Jeg vil prøve at finde en pige, der kan acc mig som jeg er.

Skrivning… afholder mig fra at tro alt hvad jeg læser.

De sidste dage, har virkelig sadt et prag i mig. Den snak med den politibetjent, har virkelig fået mig til at tænke, nu mangler jeg nogle "private" møder, så vil jeg nok blive en helt anden måske. Jeg vil virkeligt sige tak til ham! Vi fik en snak, som jeg var en voksen og ikke et barn, det er sådan jeg vil behandles. Jeg vil ikke behandles som en fuckin mindreårige, selvom jeg er kun 15 men alligevel. Vil jeg have samtaler med voksne hvor de ikke taler ned til en og taler barnesprog. Det andet får man meget mere ud af efter min mening.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar