Han er træt, han træder ved siden af. Hans venner er forrædere, de samler alt hvad de kan for at kunne nedlægge ham. Han vælger ikke den vej, han ville vælge da han var ung. Han er træt af folk, der siger han kan ikke en skid. Men nu vil han komme tilbage og vise alt hvad han kan, så når solen står op, starter en ny dag. Det I så er ikke hans rigtige jeg, kun få kender hans rigtige jeg. Han går alene igenmen verden, der er ingen der vil gå igennem verden med ham. Han er alene, hvad kan forene ham, det er der ingen der ved. Folk ser ned på ham, hver gang han dummede sig. Og han dummede sig en gang og han var færdig - helt stegt. Han er udenfor men vil Aller helst være indenfor, men han ser ingen gud foroven. Han går alene gemmen dagene helt uden en helt, han troede helten ville være hans ven men hvem var han.
Personen var en forræder forklædt, som en ven. Den dag du dør, vil han sige det var på tide. For det du gjorde imod ham, har sat spor. Der var ingen som kunne sætte de spor som du gjorde. der var ingen, der kunne ramme ham så hårdt som du gjorde. Du har lavet ar på ham inderst inde i ham. Helt inde hvor hjertet slår, men du var åbenbart kold. Han kunne nævne dit navn nu og her men lader vær. Hvorfor skal verden vide hvem der gjorde dette imod ham, Du er en person i hans liv, som aldrig nogensinde vil komme ud, hvem du var. Det er bedst det bliver sådan her. Nutid, datid, fremtid.
- Sange kan beskrive ens følelser, de kan give afkom fra nogle agressioner man har inden i kroppen. Ting, der ikke kan siges men skal synges, føles som andre aldrig har følt det. Det jeg har skrevet igenmen tiderne, har folk værdsat. Jeg fandt noget jeg kunne finde ud af, folk siger " Shit, du har et talent for at skrive musik" Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, når folk siger det. Jeg bér ikke om at folk, skal kunne li mit musik men de skal kunne se hvad jeg føler. Jeg ber ikke om at folk skal græde men jeg ber om forståelse for det jeg skriver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar