Et vildt liv. ( en lille del)

For en gang skyld, vil jeg prøve at lade vær dirregere hele min blog. Til kærlighed og piger, livet er os meget andet.
Grunden til jeg nok vil kalde denne her et " Et vildt liv" er fordi efter min mening, har jeg haft et vildt liv. Jeg har aldrig haft den perfekte mor, jeg har selv været nede og skrabe bunden.
Jeg tror faktisk, jeg vil sige noget. Som næsten ingen ved, det er noget der stadig fylder inden i mig.
Jeg har prøvet selvmord, pga at jeg følte hele min verden brød sammen. Det er lang tid siden, det er snart 1 år siden. Så lang tid siden, men stadig så tæt på mit hjerte. Det fylder stadig, jeg har indset hvor dumt det var. Jeg kan desværre ikke lave det om, selvom jeg ønsker det stadig meget. Folk siger, de har et hårdt liv. Så prøv at tænk, der er nogen der har haft højt. Jeg blev behandlet som en slave af min såkaldte mor, jeg har intet over for hende. jeg har ikke lyst til at kalde hende det, for hun er ikke den bedste. Men trods alt, har jeg verdens bedste far. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden mig, jeg elsker ham højt. Han er den bedste, han er mit idol. Jeg er træt af haters, men man kan ikke løbe fra dem. Man bliver nød til at leve med det, det gør jeg. Alle kan ikke elske hinanden, åbenbart ikke ens mor kunne. Det er en barsk fortid, nogle har. Der er nogle jeg kender, de har det meget værrere. Jeg kender en, hun bliver slået af sin far. Hun tør ikke at fortælle nogle at hun bliver mishandlet. Jeg er aldrig blevet rørt af mine forældre, men jeg blev behandlet som en slave. Måtte intet for min "Mor". Jeg kan ikke løbe fra fortiden, jeg kan se tilbage. Selvom det er ikke de bedste minder, skulle aldrig have flyttet med min mor. Da mine forældre blev skilt, der er meget jeg ville gøre om.

Der er ingen, der kan knække mig på at disse min mor :-) Jeg rejser mig op og disser deres :-)
Du er stadig en hater i forklædning:-)