Første gang

Første gang, jeg så dine øjne. Dine øjne var krystal blå, ligesom havet. Man kunne nærmest spejle sig, i dine øjne. Jeg kunne blive ved og ved med at kigge ind i dine øjne. De fortalte så meget, de fortalte hvad du føler. De fortæller hvordan du har det, de fortæller hvad du har været igennem.

Første gang, jeg så dit smil. Du kunne stoppe krige, med det smil. Intet var mere elegant end dit smil. Jeg kunne se på det, hele dagen lang og hele natten. Når jeg kigger væk, kan jeg stadig se dit smil inden i mit hoved. Dit smil, det har sat sig fast i mit hoved.

Første gang, jeg kyssede dig. Blev jeg helt opslugt af denne underlige men dejlige følelse i mig. Jeg ville blive ved og ved, med at kysse dig, hvis jeg fik lov. Så ville jeg aldrig nogensinde stoppe med at kysse dig, og du ville heller ikke stoppe for vi gav slip.

Den Første kærlighed, begæreligheden af dig, var noget helt unikt. Den første følelse, der kunne boble indeni mig. Denne følelse havde jeg aldrig nogensinde oplevet at jeg kunne føle for et andet menneske.

Første gang, jeg mistede en pige. Det var underligt, der var had. De to mennesker som elskede hinanden, de var opslugt af had, de har såret hinanden men hvad skal de gøre. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg havde aldrig oplevet det før. Skulle man kæmpe eller skulle skride, vi valgte at skride for vi ville ikke kæmpe for noget, der ikke var der. Alt var tabt, vi var slået sønder sammen. Vi kunne ikke mere, vi kunne ikke klare mere, så vi valgte at gå hver vores veje.

Første gang, jeg skulle leve uden dig. Dagene var ikke de samme som før, intet virkede virkeligt mere. Jeg begyndte at savne dig, mere og mere. Jeg skulle leve uden dig nu, alt virkede håbløst. Intet var sjovt mere, alt var trist og ensartet.  Alt var bare en daglig rutine, intet var nyt og spændene.

- Miki Hedengran