At elsker en som dig, hvordan har jeg nogensinde fået lov til det? Med min fortid, burde jeg så få en som dig? En der kan gøre mig så glad, bare ved at skrive de små simple ord. Det er måske det, der betyder mest for en. Måske er kærlighed, bare der hvor man føler sig hjemme, trygheden ved at have en at dele sit liv med. Det er måske det, der gør det så specielt? Hvad ved jeg, jeg er stadig et barn. Med mange store ord, hvorfor har han deroppe givet mig dette talent, eller er det fordi jeg har oplevet så meget. Jeg burde ikke smile, selvom jeg ser bort fra meget af min fortid. Så er der altid noget, der viser at det har eksisteret..
Hvor jeg har disse tider, det er der hvor jeg har brug for rådgivning, til at vide hvordan jeg skal gå igennem livet med alle dens nedture og opture.Hvorfor står jeg der, hvor jeg står? Hvorfor er jeg rimelig stærk når burde havdet ramt gulvet flere gange.
Der er mange, der er overrasket over at jeg kan smile, der er mange der har sagt at de støtter mig.. Men de ved ikke hvad jeg har gået igenmen til at kunne sige det..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar