lørdag den 6. august 2011

Når døden er tæt på

Jeg tror, vi alle har oplevet at miste en nær ven eller et familie medlem? Jeg havde aldrig oplevet det før uge 29, der hvor vi mistede Sonny, det var det hårdeste jeg nogensinde har oplevet!:-( Men jeg lære at blive stærkere til næste gang men næste gang så går det hele på repeat. Men jeg vil lære at rejse mig hurtigere op, for en dag vil jeg miste mine kære.. 
Det var så uvirkeligt at det skete, 14 årige dreng fundet død i sengen.. Det kunne ikke bare ikke passe, men det passede. Det skete, og vi kan ikke gøre noget ved det mere.  Jeg fandt en anden side af mig, en side der var indelukket. Fandt noget, jeg ikke kunne li.. Fandt ud af hvor meget jeg betød for nogle få mennesker, folk ringede til mig, snakkede i timevis. Der kan ikke beskrives hvor meget det betyder.. 
Det gør ondt når nogen snakker om døden, jeg er ikke bange for døden. Men jeg har accepteret at jeg dør en dag, verden går videre. 
Mit liv, det har forandret sig så meget på sidste.. Folk siger jeg har forandret mig, men jeg ved ikke om jeg har?
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, mister jeg mon lysten til det. 

Det gør så ondt at høre på at ens familie medlem ville have begået selvmord, det sårer en så dybt men man ved ikke man skal gøre. Jeg sad målløst, jeg vidste ikke hund og have. 
Jeg behøver ikke kærlighed, jeg har hvad jeg vil. Behøver ikke at tænke på kærlighed eller piger.. 

Der brænder et lys i mit hjerte,det brænder så stille og tyst
thi det bringer mig frygt og smerte men mindet og dig gør det roligt og lyst.
Jeg er ikke mere den sammen, Jeg er ikke mere mig selv men pga hjertets flamme, er jeg nu helt speciel Og flammen jeg bærer er dig den brænder så stille og tyst. Den fylder alt indeni mig min store skat - du bor i hjertet
dybt inde i mit bryst




Ingen kommentarer:

Send en kommentar