Lad hjertet tale.

Hvorfor gjorde du dette mod mig, jeg var dig tro. Du var mig utro, hvorfor havde jeg fortjent dette? Du sagde du var bedre end de andre piger jeg kunne møde.. Men alligevel er du akkurat lige som de andre, du siger vi skal snakke om det. Hvorfor skulle vi snakke om det? Du smed det hele væk, du fortjener ikke en chance hos mig. Jeg elsker bare løgnene du har fortalt mig.. Men jeg ved, jeg kan finde en anden. Der er vil vise det reneste, det ærligste. Jeg ved hun er derude, jeg ved det..


Hvorfor er der så mange mennesker, der skal lyve om deres følelser? Jeg fatter det ikke, hvorfor lyve om noget der ikke er der. Det er non tolerance for et andet menneske, hvor er respekten for et andet menneske? Respekter dit medmenneske, det kan den person som redder dit liv et skønne dag. Det kan være den, der kommer og rejser dig op af kulkælderen. 

det er ren indbildning. Dét, at jeg tror på det vi har – det som efterhånden er blevet til et sølle ”vi havde”, ikke kan mistes. Dét, at jeg tror på det er til mig, når du skriver at sidste år gjorde indtryk. Som om, at hvert eneste ord, er møntet på mig. Dét, at jeg engang troede på et du og jeg, som en helhed.

Og selvom jeg erkender, at det rent faktisk er indbildning, så svigter jeg stadig. Selvom du sidder mere end 10.000 km. væk fra mig, svigtede jeg stadig, da hun tog min hånd. Da hun aede den, og hviskede søde ord. Og selvom jeg erkender, at det rent faktisk var rart – og at det er okay, jeg synes det er rart – svigter jeg. For luften var lun, kemien god, og tilstanden beruset – men det var ikke dig der sad ved min side.

Så nu sidder jeg atter her, med hjertet fyldt til randen med tunge ord. Tunge ord, der rammer hårdt og bliver liggende på min tunge. Hvad skal sige, hvad skal jeg føle? Vis mig, at jeg skal føle dine læber mod mine. Så vil jeg være din til du siger fra.