Inderst inde

Årstiderne skifter, men min kærlighed for dig. Den vil altid være dybt, inde i mig. Dybere end alle vores skænderier, dybere end min kærlighed for musik. Man siger "Alder spiller ingen rolle. De skønneste melodier 

spilles på de ældste violiner." Men hvad med rigtig kærlighed? Hvornår finder man dybe ro i ens sjæl, hvor hører man hjemme. I thougt i have you, but still not.. 

 Den bedste måde ikke at få knust sit hjerte, er at lade som man ikke har et. Det gjorde jeg sidst, det gjorde ondt. Jeg ignorerede dig, jeg sagde det ikke betød noget. Men det betød alt, alle de ord som sagt. De kan ikke siges om, for inderst inde mente jeg dem. Det var mig, der sagde det. Det var ikke anden person som sagde disse ord som jeg sagde, jeg undskylder ikke at jeg sagde det. Men jeg var ærlig, man siger hvad man føler i en disksution og ikke noget man ikke føler. Ordene kommer inde fra hjertet, men du kunne ikke acceptere min fortid. I understand.. Men jeg fortjente en chance for at vise at jeg ikke er den person mere,  du fik ting af vide hver dag om mig men det var om min fortid. Det var ikke om mig, jeg har lagt den side væk, langt væk i en kiste som jeg har valgt at begrave. Men jeg har stadig en lille del tilbage, som skal væk. Jeg vil ikke leve sådan som jeg var dengang, men hellere den jeg er idag.  

Jeg er ovre dig, jeg må finde en jeg kan behandle bedre..

Hvis jeg finder én pige, som er det hele værd. Vil jeg kæmpe for hende, jeg vil græde når hun forlader mig. Vise at jeg virkelig elskede hende. Jeg har mødt piger som jeg troede var den "eneste ene" Jeg har grædt, men jeg rejste mig op og sagde" hun er ikke det værd" hun var ikke den eneste ene, nu må tage sig sammen og komme videre. At forstå hinanden er ikke så vigtigt som at acceptere hinanden.