Tiden går.

Tiden går, tiden den er snart forbi her på Hårslev efterskole. Jeg har lært en masse, jeg har lærte det, jeg ikke vidste før. Jeg har 1 måned og 14 dage tilbage her, det bliver underligt at sige farvel til alle disse mennesker, der er masse som har gjort et indtryk på mig. Der er nogle, jeg vil prøve at holde kontakten med og måske se dem igen.
Jeg ser frem til sommerferien, jeg glæder mig til at være sammen med en masse mennesker. Jeg ser helt frem til at være sammen med en, fra min gamle skole. Vi skal have snakket om nogle ting, det er næsten 1 år siden jeg har set hende.

Jeg sover ikke så meget for tiden. Måske er det min egen skyld. Måske er jeg blot ved at blive voksen.
     Jeg kan huske, da jeg var barn; dengang sov voksne aldrig. Måske er det fordi, jeg har fået en ny mobil, og at jeg muligvis responderer bedre på denne finske symfoni de electronica, som vækker mig om morgenen.
     Uanset hvad sover jeg knap, så jeg må ty til pennen.     Jeg sover mindre, jeg smager mindre, jeg griner og smiler mindre.
     Jeg går mindre i skole, og jeg træner mindre; jeg skriver endda mindre.
     Jeg føler også mindre, og jeg er også mere vågen. Det er faktisk sjovt...