Glemmer aldrig denne dag.

Dagen i dag, den går mig på nerver. Du forladte os, men ikke denne dag. Men denne såkaldte 3 december, du blev fejret hvert år med flag på bordet. Vi lavede morgenmad på sengen, alt var godt sammen med dig. Jeg glemmer aldrig vores tid, selvom jeg har det bedre uden dig. Men man indser savnet nogen gange, men inderst inde indser man at det var måske det rigtige. Hvis det ikke skete, ville jeg ikke være den person, jeg er i dag.

 Hvis tingene ikke skete, havde vi nok stadig været en familie med problemer. Men næsten alle familier, har problemer både små og store. Nogen har større problemer end andre, men i mange til fælle hedder det stadig en familie selvom forældrene, ikke er sammen mere. Du har stadig dine forældre, til den dag du går bort. Selvom din mor eller far skrider fra alt, så er de stadig din familie. Familien står i dit hjerte, lige meget hvad. Så vil det altid være din familie, selvom i kan stå og råbe af hinanden. Selvom ord kommer farende ud af munden " jeg hader dig" men du elsker dem alligevel. Ord kommer farende impulsiv ud af din mund, uden at du tænker over hvad du har sagt. Men inderst inde bliver du tilgivet for de ord, du fik sagt i den kamp i havde mod hinanden. 

Det var disse to mennesker på denne jord, som gav dig til livs. Selvom jeg kan hade det, der er sket nogle gange. Så indser jeg, at jeg stadig elsker hende selvom hun skred fra mig. De skabte et bånd, der varede 15 år. De fik 4 fantastiske børn - 2 drenge, 2 piger. Vi har haft vores op ture og nedture men vi har altid holdt sammen. Jeg er taknemmelig for at jeg dette liv, chancen for at leve et liv. Lære at voksne op i en stor verden, finde ud af der er meget at se. Man kan ikke nå at se det hele på en dag, det tager mange år.
Jeg har mange år tilbage endnu, sammen med en familie.