Efter mange undrende tanker, finder jeg aldrig frem til en ting. Den ting, jeg aldrig kan finde svar på.. Jeg har mistet personer, som jeg ikke viste min kærlighed, min tro på. Jeg ved hvordan føles at miste venner, en kæreste.. Ikke den bedste følelse, så meget tomhed indeni. Så tom, som du var i en kasse, som var lukket. Bukket helt ind, tapet fast. Så tomt er der uden dig.. Jeg fortryder, at jeg ikke viste dig mere min kærlighed for dig. Jeg kiggede den anden vej, mens du led i mine arme. Kunne ikke se sandheden, at du behøvede mere mig end jeg behøvede dig..
Folk der er tæt på mig, har sagt " hvis du viser at du er nede, gør du hende stærkere" Hvad skal jeg så gøre? Ignorre mine følelser, hvordan jeg har det. Men det er ikke mine følelser som skal styre mig, men jeg skal styre dem.
Der er mange ting, jeg ville gerne have svar på.. Finder jeg en flamme, som holder ved i mange år, finder jeg det. En der kan fylde min tomhed ud, fylde mine kanter. Èn som elsker mig selv når jeg ikke viser at jeg elsker hende.. Det sværeste er at vise den fulde kærlighed til en person, du gerne vil elske. Men der er et eller andet, der holder dig tilbage. Lader dig ikke føre dig selv frem, åbner dit hjerte. Man er bange for at blive såret igen.. Jeg har ikke kunne åbne mig nok.. Så har jeg mistet dig, så lukkede jeg mig mere sammen. End da du lærte mig at kende, blive en anden person.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar