mandag den 16. april 2012

Falden engel

Jeg ser dig, ser på dine sår igenmen alle disse år. Ser hvad du har gået igenmen, du har svært ved at lukke mig ind. Du tror at alle er ens, men ingen er ens. Måske skulle du prøve en ekstra gang, selvom det kan være svært. Selvom du er bange for at blive såret igen, må du aldrig glemme hvad den kan give dig tilbage. Måske kan det lykkes den ene gang eller måske ikke, det viser tiden. Alle kan finde den rette, men det an på hvor mange de skal igenmen før man finder det - ved ingen.

"De faldne engle rejser sig i pagt med, at mennesket selv vil navngive verden og vil være årsag til sit eget liv."

Du skiller dig ud fra de andre - kun et snit. Det ene snit er åbenbart nok - men er det nok.
Tiden viser, tiden åbner sår - tiden finder og heler alle sår - siger de vise mænd.

Tit tænker jeg " Er kærlighed det værd" Jeg kunne finde mange grunde til at sige nej, men ligeså mange til at sige ja. Jeg kan finde mangr grunde til at beholde det, men har jeg følt det - nej, det har jeg ikke. Men jeg tror at det findes - kærlighed ved første øjenkontakt, kys. Kærlighed er nok bare at give sin tid, liv, al magt til det andet menneske.
Nogle giver lysten mere end andre, men når man når stadiet "kæreste" Så lære man personen at kende på andre punkter, man lære at elske personen mere.
I modgang og modgang, sådan er kærlighed - nogle er heldige og nogle er ikke at finde den.
At være en falden engel, er at skille sig ud. Sige fra, sige til når det retter sig den forkerte vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar